Om folkestyre.org

folkestyre.org ønsker at befolkningen får langt mere indflydelse på politikken i Danmark end i dag. Vi tilbyder en måde, det kan ske på: Medlemmerne af folkestyre.org kan stemme på hjemmesiden om ethvert lovforslag, og partiets repræsentanter i folketing, kommuner og regioner stemmer på samme måde som medlemmerne. Hvis du er medlem af folkestyre.org får du dermed hele tiden indflydelse på, hvad der skal ske i Danmark. Du er med til at bestemme, ikke bare hvert fjerde år, men hver dag og i netop de sager, der interesserer dig.

Hvem er vi?

Vi er demokrater i ordets sande betydning: Vi mener, at befolkningen skal bestemme, hvad der skal ske i Danmark. Det gælder ung som gammel, lavt- som højtlønnet, lavt- som højtuddannet, lav som høj, kvinde som mand og uanset hudfarve, religion, etnisk tilhørsforhold eller politisk overbevisning.

Vi ønsker at indføre et direkte demokrati i Danmark. Det betyder, at hver enkelt sag skal afgøres direkte af befolkningen. Ingen kan nemlig påberåbe sig at vide bedre end befolkningen.

I dag har vi i Danmark et repræsentativt demokrati. Med jævne mellemrum vælger vi ved folketingsvalg og kommunalvalg vores repræsentanter, som i valgkampen har redegjort for deres synspunkter, og som vi derefter stemmer på alt efter vores egen overbevisning. Det betyder, at 179 repræsentanter for danskerne overtager styringen mellem valgene. Dette er ikke direkte folkestyre men kun indirekte folkestyre.

Vi ønsker at erstatte dette indirekte demokrati med et direkte demokrati, der fungerer ikke bare hvert fjerde år, men hver dag. Det er formålet med folkestyre.org .

Den historiske baggrund for det repræsentative demokrati

Grunden til, at vi i dag har repræsentativt demokrati er historisk. Det oprindelige demokrati opstod i Athen, hvor de frie og myndige borgere forsamledes på torvet for at diskutere og træffe beslutninger. Demokratiet var indskrænket, fordi det udelukkede kvinder og slaver. Alligevel var det ofte over 5000 mænd forsamlede. Demokratiet var derfor langt mere direkte end det, vi kender i dag.

Med den økonomiske udvikling voksede bystaterne sig for store til, at det blev praktisk med disse forsamlinger. Der skete derfor en udvikling i retning af mindre enheder, f.eks. de danske tingsteder, hvor en mindre gruppe traf beslutningerne. Det var forløberen for det repræsentative demokrati, som blev teknologisk nødvendigt med nationalstaternes opståen.

Det repræsentative demokrati er en praktisk løsning på et praktisk problem. Med store befolkninger spredt over et stort område var det praktisk umuligt at indkalde alle, selv om det kun var mænd, til at deltage i alle diskussioner og beslutninger. Høsten skulle passes, dyrene fodres og malkes. Samfundet ville gå i stå, hvis man ville have direkte demokrati.

Nutidig teknologi løser problemerne

I dag har teknologien imidlertid løst disse problemer. Internettet er allerede en teknologisk løsning, som muliggør indførelsen af et ægte direkte demokrati. Alle danskere har i dag mulighed for at komme på internettet dagligt. Det er endda nemmere for dem end at komme ned til stemmeboksen hvert fjerde år.

Den moderne teknologi betyder, at vi kan involvere alle indbyggere i dag til dag-beslutningerne. Vi kan simpelthen hver dag afholde internetafstemninger om lovforslag. De gamle grækere ville have misundt os denne mulighed. Vi kan oprette debatfora, som er langt mere effektive end forsamlingen på torvet i Athen, og som er langt mere demokratiske end Folketingets debatter. Internettet er endda blevet mindst lige så sikkert som afgivelse af brevstemmer.

Vi ønsker at bruge disse muligheder til at indføre direkte demokrati i Danmark.

Arbejde inden for det aktuelle system er nødvendigt

Vi er fuldt ud opmærksomme på, at det etablerede politiske system er grundfæstet i det repræsentative demokrati og ikke ønsker denne historisk forældede løsning forandret. Derfor kan direkte demokrati kun indføres gradvist og ved, at det aktuelle folketings sammensætning og opfattelse forandres. I første omgang må det foregå inden for rammerne af det repræsentative demokrati.

Derfor har vi oprettet folkestyre.org, et politisk parti, som udelukkende har til formål at tilvejebringe denne forandring. De eksisterende politiske partier er topstyrede. I modsætning hertil forpligter enhver repræsentant for folkestyre.org sig til at stemme proportionalt med, hvad partiets medlemmer har tilkendegivet på daglige internetafstemninger. Det er partiets medlemmer, der bestemmer partiets holdninger, og det sker i hver enkelt sag og på hyppig basis. Medlemmerne skal ikke vente på partikongresser for at få indflydelse, men kan løbende bestemme partiets politik.

Det er heller ikke bare flertallet, der bestemmer. Hvis en internetafstemning f.eks. giver 70% for et forslag, og 20% imod og 10% blanke stemmer, og partiet har 10 repræsentanter i folketinget, så stemmer 7 af dem for forslaget, 2 stemmer imod og 1 undlader at stemme.

Partiet ønsker at få en stor medlemsskare af ægte demokrater, som ønsker at tage aktivt del i den politiske proces. Dermed bliver medlemsskarens holdninger mere lig med befolkningens holdninger, og afstemningsresultaterne blandt medlemmerne kommer i bedre overensstemmelse med ægte demokrati, end hvis vi kun har få medlemmer. Derfor er de eneste krav til medlemskabet af partiet, at man er myndig, fastboende i Danmark, respekterer det direkte demokratis principper og betaler kontingent. Kontingentet tjener to formål: At sikre en vis seriøsitet ved indmeldelsen, og at skabe grundlag for et lille partisekretariat, hvis formål er at vedligeholde og udvikle partiets websted.

folkestyre.org skal opløses når opgaven er løst

Ultimativt ønsker partiet at opløse sig selv. Det sker den dag, hvor det direkte demokrati er indført i Danmark, og hvor det ikke mere er nødvendigt at arbejde inden for det repræsentative demokratis regler. Da er partiets målsætning nemlig gennemført, og partiet har ingen yderligere eksistensberettigelse. Partiets formue går ved opløsningen til organisationer med almennyttige formål.

For at komme til dette punkt kræves det imidlertid, at folkestyre.org får mange medlemmer og så stor opbakning til de repræsentative organer, at Grundloven kan blive ændret.

folkestyre.org og Grundloven

Mens Grundloven er uændret, vil vi naturligvis virke inden for dens rammer, selv om vi vil arbejde på, at den ændres. Grundloven nævner intetsteds partier, men ikke desto mindre er det i dag partier, der styrer det repræsentative demokrati. Aktuelt er der bortset fra de fire nordatlantiske mandater otte partier i folketinget. Eftersom politikerne sværger til partidisciplinen, er der kun er otte medlemmer af folketinget og ikke 175.

Grundloven siger tydeligt, at folketingsmedlemmerne udelukkende er bundet af deres egne overbevisninger, men ikke desto mindre hersker partidisciplinen. Overfor folkestyre.org kunne det indvendes, at vore eventuelle folketingsmedlemmer vil bryde grundloven ved at følge medlemmernes ønsker og ikke deres egen overbevisning. Imidlertid skal det huskes, at ethvert medlem af partiet vælger deres indre overbevisning, nemlig at befolkningen skal bestemme. Inden for de aktuelle rammer betyder det, at overbevisningen er, at medlemmernes sammensætning skal bestemme. Ved at leve op til netop denne overbevisning og tilsidesætte sekundære ønsker viser vore repræsentanter, at de efterlever deres inderste ønsker og ikke forsøger at pleje særinteresser. Såfremt en valgt repræsentant ikke vil afgive stemme i henhold til medlemmernes stemmer, vil vedkommende blive ekskluderet af partiet.

folkestyre.org og fløjene

Vi tilhører ingen fløj i det politiske spektrum. Hvis flertallet af medlemmer i folkestyre.org ønsker en borgerlig eller en socialistisk orientering, så arbejder partiets repræsentanter for det. Men mindretallet repræsenteres stadig direkte forholdsmæssigt.

Vi kan i mange sager være enige med den blå blok og i mange være enige med rød blok. Men enighed i den ene sag fører ikke til enighed i den næste sag. Vi tager via medlemmernes afstemninger stilling fra sag til sag.

Sommetider vil vi derfor være røde og sommetider blå. Sommetider grønne, og i almindelig uden nogen særlig farve.

Medlemskab af folkestyre.org

Enhver, der er myndig og fastboende i Danmark kan blive medlem af folkestyre.org, men for at kunne deltage i medlemsdebatter og –afstemninger, kræves der nemid. Dette skal sikre, at der ikke kan blive snydt med stemmerne, og at enhver bruger er identificeret.

Man må gerne være medlem af folkestyre.org og et andet parti på samme tid. Vi ønsker ganske naturligt, at der arbejdes for direkte demokrati i de andre partier.

Man kan ikke som valgt repræsentant samtidig repræsentere folkestyre.org og et andet parti.

Ved indmeldelse i partiet skal det tilkendegives, om man samtidig er medlem af et andet parti. Man skal ikke oplyse, hvilket parti, der er tale om. Denne konstruktion er nødvendig for at sikre, at vi ikke uretmæssigt modtager offentlig støtte baseret på medlemstal.

Mærkesager for folkestyre.org

Medlemmerne af folkestyre.org er kun enige om en enkelt ting, nemlig at der skal arbejdes for indførelse af direkte demokrati. Partiet har ingen andre mærkesager.

Vi vil imidlertid ikke forholde os passivt til den politiske proces. Ethvert medlem af folkestyre.org har ret til at fremsætte forslag om love og beslutninger, der skal fremsættes i folketing, byråd osv. Efter fornøden debat foretages der sædvanlig afstemning om forslaget. Hvis mindre end 50% af medlemmerne på det relevante niveau stemmer, bortfalder forslaget. Hvis et flertal af medlemerne stemmer imod bortfalder forslaget også. Ellers fremsættes forslaget, og partiets repræsentanter stemmer som sædvanligt proportionalt med de internt afgivne stemmer.

folkestyre.org’s organisation

folkestyre.org har ikke nogen fasttømret organisation. Den højeste myndighed er den årlige generalforsamling, som vælger en bestyrelse. Bestyrelsen er rent administrativ og er ikke nogen politisk ledelse. Når der er økonomisk basis, oprettes et sekretariat, der står for hjemmesidens drift og udvikling.

Medlemmerne er naturligt inddelt efter bopæl. Ethvert medlem kan stemme om folketingsanliggender. Tilsvarende kan ethvert medlem, der bor i en bestemt region stemme om denne regions anliigender, og ethvert medlem, der bor i en bestemt kommune kan stemme om denne kommunes anliggender.

folkestyre.org’s hjemmeside

Hjemmesiden er det torv, medlemmerne forsamles på, debatterer og stemmer. Der er links til lovforslag mv., og ethvert medlem kan argumentere for sin mening. Som medlem kan man se, hvem, der har skrevet hvad i debatten. Ikke-medlemmer kan se argumenterne, men ikke hvem, der har skrevet dem.

Ved afstemningerne kan medlemmerne stemme for, imod eller blankt. De kan naturligvis også undlade at stemme. Det offentliggøres løbende, hvor mange, der har stemt, men først efter at afstemningen er afsluttet offentliggøres resultatet, som også er offentligt tilgængeligt.

Det registreres på hjemmesiden, om et medlem har stemt. Dermed sikres det, at ingen kan stemme to gange på samme forslag. Det registreres ikke, hvad vedkommende har stemt. I det hele taget overholder hjemmesiden til enhver tid persondatalovgivningen.

Hjemmesiden udvikles løbende for at sikre såvel driftssikkerhed som almindelig sikkerhed.

folkestyre.org og medierne

Ethvert medlem af folkestyre.org kan til enhver tid ytre egne meninger. Enhver kan skrive avisindlæg eller optræde i radio, tv osv. og give udtryk for hvad man personligt mener. Som helhed har partiet dog ingen

andre holdninger end dem, der bliver resultatet af afstemningerne. Intet medlem kan udtrykke folkestyre.org’s mening på noget andet område end netop partiets eneste mærkesag, nemlig at vi arbejder for indførelse af direkte demokrati.

De folkevalgte repræsentanters stemmeafgivning

Valgte repræsentanter for folkestyre.org i byråd, regionsråd og folketing skal stemme proportionalt med de afgivne medlemsstemmer. Hvis afstemningsprocenter ikke passer med antallet af mandater tælles der hele mandater, og resten undlader at stemme. F.eks. kan en afstemning give resultatet 70% for og 30% imod. Hvis folkestyre.org har 10 repræsentanter stemmer 7 repræsentanter for og 3 imod. Men hvis folkestyre.org har 11 repræsentanter skal 7,7 stemme for og 3,3 stemme imod. Det kan ikke lade sig gøre, og det bliver til 7 stemmer for, 3 stemmer imod og en blank stemme. I det særlige tilfælde, at folkestyre.org kun har en enkelt valgt repræsentant, er det flertallet af de afgivne medlemsstemmer, der afgører repræsentantens stemme.

Det vil almindeligvis være tilfældet, at der med disse regler er en hængende blank stemme. For ikke at gøre denne stemme inaktiv er der en ekstra regel, nemlig, at hvis den sidste stemme har mere end 75% tilslutning i en bestemt retning, så stemmes der i den retning. I den ovenstående eksempel er det ikke tilfældet, så den hængende stemme bliver blank.

Nogle almindelige spørgsmål og svar

 Betyder direkte demokrati ikke bare, at der bliver ført en flakkende kurs, hvor medierne til syvende og sidst kommer til at bestemme?

o Det er en mulighed, men hvem kan bedre end den samlede befolkning vurdere, hvad der er bedst for det danske samfund? Vi mener, at man må stole på, at befolkningen er den politiske opgave værdig. Hvis man er uenig i dette synspunkt, må konsekvensen være, at man ønsker demokratiet afskaffet, og at der i stedet indføres oplyst enevælde eller et rent diktatur. Derudover er der næppe nogen særlig grund til at tro, at den aktuelt gennemførte politik er mindre flakkende, end befolkningen ville gennemføre.

 Hvordan sikres det, at der er finansiering bag de forslag, der vedtages?
o Der er ingen særlig sikring heraf. Men vi er overbeviste om, at befolkningen og partiets

medlemmer er mindst lige så ansvarlige som de aktuelt valgte politikere, uanset om hver

især er enig med de andre.
 Skal der ikke argumenteres for stemmeafgivningen?

o I det omfang, der er brug for argumenter, skal såvel ja-siden og nej-sidens argumenter repræsenteres. Partiets repræsentanter må ikke udelukkende argumentere for flertallets synspunkt og slet ikke argumentere for egne synspunkter i den enkelte sag.

 Hvordan kan folkestyre.org få indflydelse, når en stor del af den politiske proces er hemmelig og foregår ved hjælp af lukkede forhandlinger og lokumsaftaler?

o folkestyre.org afviser ikke at deltage i lukkede forhandlinger, men vi afviser, at vi kan binde vores stemmer til indgåede aftaler. Det er medlemmerne, der bestemmer, hvad der skal stemmes til konkrete forslag. De valgte repræsentanter kan naturligvis indgå i forhandlinger og her fremme, hvad de mener, er de rigtige beslutninger. Men om det er

den rigtige beslutning eller ej, bestemmer kun medlemmerne. folkestyre.org kan ikke indgå

lokumsaftaler.
 Betyder der ikke, at ingen vil forhandle med folkestyre.org?

o Med en lille repræsentation i diverse organer, er det uundgåeligt, at ingen vil forhandle med folkestyre.org, for ”man kan ikke regne med os”. Med en stor repræsentation, kan folkestyre.org dog ikke sættes uden for afgørende forhandlinger. Det er derfor vigtigt, at folkestyre.org får en stor repræsentation i de forskellige organer, og det sker ved at fremme tanken om direkte demokrati.

 Hvem kan repræsentere folkestyre.org?
o Også i valget af repræsentanter er vi demokratiske. Enhver, som lovgivningsmæssigt er

opstillingsberettiget, kan melde sig som kandidat til diverse valg. Når listen af kandidater er komplet, stemmer medlemmerne på det relevante niveau om hvem, der skal opstilles og i hvilken rækkefølge. Der er således ingen landsledelse, der bestemmer hvem, der skal opstille hvor.

 Kan folkestyre.org undlade at stemme?
o Ja. Ved afstemningerne kan medlemmerne stemme for, imod og blankt. De blanke

stemmer repræsenteres proportionalt ved at et tilsvarende antal repræsentanter undlader

at stemme.
 Kan repræsentanter for folkestyre.org være ministre eller borgmestre?

o Ja. Disse poster er primært administrative, og vores repræsentanter kan løse dem lige så godt som enhver anden. Men ved afstemninger skal repræsentanten som sædvanlig følge reglen om forholdsmæssig stemmefgivelse.

 Hvorfor opkræver folkestyre.org kontingent?
o Der er to årsager. Den ene er, at selve vedligeholdelsen af partiets hjemmeside kræver en

løbende arbejdsindsats, der skal kunne aflønnes. Den anden er, at vi vil sikre, at der er en vis seriøsitet blandt medlemmerne. Vi vil simpelthen sikre os mod spam. Som demokrater mener vi, at hver person skal have en og kun en enkelt stemme.

 Hvordan forholder folkestyre.org sig til kirken?
o På samme måde som medlemmerne gør.

 Betyder det, at man ikke kan regne med jeres holdning? Der kan jo komme nye medlemmer. o Ja, og vi håber på flere medlemmer og mere opbakning. Den bedste måde at påvirke

partiets holdninger er at melde sig ind og arbejde for bedre ideer indefra. Antag for eksempel, at partiet i morgen er imod en dansk statskirke, og at du selv går ind for en sådan. Du kan så eksempelvist vælge at melde dig ind hos folkestyre.org og tage debatten op. Ved enten at argumentere godt nok over for de eksisterende medlemmer eller ved at hverve ny medlemmer, der mener det samme som dig, kan du medvirke til at ændre holdningen til noget, der passer til din egen overbevisning. Det er græsrodsdemokrati, som vi hylder.

 Er der i virkeligheden ikke mest brug for en stærk mand?
o Hvis du mener det, er folkestyre.org ikke det rigtige sted for dig. Vi ønsker mere og ikke



mindre demokrati, uanset hvilken sag, det end handler om.

 Er det ikke eksperterne, der har mest forstand på tingene? Og er det ikke dem, der bedst kan styre landet?

o Der er ingen tvivl om, at eksperter er meget nyttige og vigtige. Men et egentligt ekspertvælde, et teknokrati, er ikke demokratisk. Der er eksperter, der er mere eller mindre troværdige. Nogle er virkelig uvildige, andre forsøger at mele egen kage. For at sætte sagen på spidsen kan man spørge om, hvad der er den allerbedste autoritet med hensyn til økonomi. Det må være finansmarkedet. Men hvis finansmarkedet skal bestemme, så bliver beslutningerne bestemt af, hvem der har flest penge, for hver krone får en stemme. I et demokrati har hver person derimod netop en stemme, uafhængigt af hvor stor personens indkomst eller formue er.

 Hvem er formand for folkestyre.org?
o Generalforsamlingen vælger en bestyrelse, som af sin midte udpeger en formand.

Bestyrelsen er rent administrativ og ingen politisk ledelse. Formanden har derfor ingen

andre beføjelser end at kunne tegne foreningen overfor banker og myndigheder.  Hvor vil folkestyre.org stille op?

o Alle steder, hvor medlemmerne ønsker det. Der kan være tale om lokalråd, kommunalråd, regionsråd, folketinget og EU-parlamentet. Den demokratiske tanke plejes bedst ved at florere på ethvert plan i samfundslivet. I alle tilfælde forpligter de valgte repræsentanter sig til at repræsentere deres relevante interessegruppes synspunkter proportionalt.

 Hvordan finansierer folkestyre.org sine aktiviteter?
o Den vigtigste kilde er medlemskontingenter. Derudover kan der finde salg af merchandise

sted, og endelig vil offentlige tilskud og indtægter fra f.eks. medlemskab af folketinget bidrage til finansieringen. Private og offentlige bidrag modtages selvfølgelig med stor glæde, men det skal forstås, at partiets principper ikke er til salg. Om vi skulle modtage 1 million kr. fra en godgører, vil partiet på ingen måde love at repræsentere denne godgørers interesser. Vi modtager ikke anonyme bidrag. Partiets til enhver til gældende formue tilhører medlemmerne, og partiets økonomi offentliggøres på hjemmesiden.

 Hvem får indtægten fra de folkevalgtes offentlige hverv? o De gør de selv. Det er dem, der udfører.

 Hvad bruger folkestyre.org sine penge på?
o Vigtigst af alt er aflønningen af sekretariatet, der sørger for, at hjemmesiden fungerer og er

fornuftigt organiseret. Dernæst kommer udgifter til valgkamp. Endelig kan det i overensstemmelse med medlemmernes ønsker forekomme, at der bruges penge på PR- øjemed.

 Hvordan sikres en ordentlig tone i debatterne?
o For det første skal alle indlæg holde sig inden for lovens rammer. Det betyder f.eks., at

egentligt racistiske indlæg vil blive slettet. For det andet kan intet indlæg være anonymt. Mange debatsider benytter brugernavne, som brugerne sev finder på, men det er ikke tilfældet hos folkestyre.org. Her skal indlæg være forsynet med navn og adresse. Det betyder også, at medlemmerne bedre kan lære kandidater til offentlige valg at kende.

 Er medlemmernes debatindlæg offentligt tilgængelige?
o Ja. Men overfor offentligheden er debatindlæggene anonyme.

 Er afstemningsresultaterne offentligt tilgængelige?

o Ja, og det er oversigten over igangværende afstemninger også. Men kun medlemmer kan deltage i afstemningerne og se, hvem der har skrevet debatindlæg.

folkestyre.org og dig

folkestyre.org repræsenterer ikke dine ideer på nogen direkte måde. Hvis du ønsker at fremme særlige interesser, findes der andre partier i Danmark, der kan gøre det. Hvis du ønsker rød politik, kan du melde dig ind i eller stemme på rød bloks partier. Hvis du ønsker blå politik, kan du melde dig ind i eller stemme på blå bloks partier. folkestyre.org tilhører ingen af de etablerede partier eller blokke. Vi ønsker at erstatte det repræsentative demokrati med et direkte demokrati, hvor befolkningen konstant spørges til råd, når der skal træffes beslutninger.

Det er denne, og kun denne overbevisning, der kendetegner folkestyre.org og dets medlemmer. Vi er på alle mulige måder helt uenige, men er dog enige om, at mere demokrati er bedre.