Timingen taget i betragtning ser jeg Enhedslistens forslag om ophævelse af forbud mod bestemte hunderacer samt præcisering af "skambidning", som et populistisk tiltag kun affødt af debatten om Thor, en åbenbart lettere forstyrret (i følge udsagn fra dyrepasser der har haft Thor i varetægt) schæferhund, der grundet nuværende lovgivning og hundens skidte opførsel stod til aflivning. Debattens skingerhed blev ikke mindre da en politibetjent i eget ærinde foretager selvtægt og "befrier" Thor fra dødsgangen. Selvtægt hører ikke hjemme i et demokrati, alligevel tør ingen politikere stå frem og støtte dette synspunkt, da det er klart for enhver at de dermed bliver "misforstået" som dyrehadere.
Sagen er den at det fremsatte forslag forsøger at ophæve forbuddet mod kamphunde. Problemet med disse hunde er jo som altid dyrenes ejere, ikke dyrene selv, men der er bare for mange der ikke er deres ansvar voksent. Så sent som sidste weekend er jeg milimeter fra at blive slagtet af "Eddy", en pitbull der var løs i Søndermarken og pludselig sprang frem fra en busk foran mig, mens "mor" og "far" løb rundt flere 100 meter der fra og forgæves kaldte på ham.
Jeg kan kun sympatisere med at vi i lovgivningen får præciseret "skambidning" når det ord kan betyde om en repræsentant for "dyrenes bedste ven" skal aflives eller ej. Men jeg anser det for grotesk at forslagsstillerne samtidig vil fedte en tilladelse af forbudte hunderacer igennem i samme ombæring. Man fristes til at tro de i et kort øjeblik har været grebet af folkestemningen og søger sympati for deres forslag gennem "dyrevenlige" holdninger der mest af alt fremstår som en humandisneyficering af omtalte hunderacer.